Mikkel Christensen
Din bil er ikke bare en maskine længere – den er online. Spørgsmålet er, hvem der egentlig styrer den, når du tænder nøglen.
1. Den stille digitale revolution på vejene
Bilindustrien har forvandlet sig mere på ti år end i de foregående halvtreds. Moderne biler er ikke længere mekaniske maskiner alene, men komplekse computere på hjul. Hver ny model indeholder tusindvis af sensorer, softwarelinjer og chips, som styrer alt fra motor og bremser til infotainment og navigation. Men midt i den teknologiske begejstring overser mange bilister, at digitaliseringen også åbner døren for helt nye trusler.
2. Når hackere finder vej ind i kabinen
De første bilhacks blev udført i laboratorier, men nu foregår de i virkeligheden. Cybersikkerhedsforskere har dokumenteret, hvordan biler kan overtage styring, bremsning eller GPS-systemer via trådløse forbindelser. Selv klassiske benzin- og hybridbiler kan rammes, fordi de er koblet til apps, nøglefrie systemer og cloud-opdateringer. En bil er ikke længere en lukket enhed, men en online enhed – og det udnytter hackere.
3. Den glemte risiko for almindelige bilister
De fleste tror, at kun elbiler eller luksusbiler er udsatte. Men virkeligheden er, at enhver bil med trådløs forbindelse kan kompromitteres. Et enkelt ubeskyttet Wi-Fi-modul, en uopdateret app eller en USB-port kan give adgang til systemet. Den slags angreb handler sjældent om at stjæle bilen – oftere om data, sporingsinformation eller ren sabotage. Og bilejeren opdager det sjældent, før skaden er sket.
4. Data, der afslører dig
Nyere biler indsamler enorme mængder data: hvor du kører, hvor ofte du bremser, hvornår du tænder bilen, og hvem du ringer til undervejs. Disse data lagres i systemer, som ikke altid er ordentligt beskyttet. Flere undersøgelser viser, at bilproducenter og app-udviklere deler oplysninger med tredjeparter uden fuld gennemsigtighed. Dermed er bilens computer ikke blot et komfortværktøj – den er en digital journal over dit liv.
5. Producenterne indrømmer sårbarhederne
Bilproducenter har længe nedtonet faren, men de seneste år har ændret tonen. Store aktører som Toyota, Mercedes og Ford har oprettet egne cybersikkerhedsteams og bug bounty-programmer, hvor hackere belønnes for at finde fejl. Alligevel viser analyser fra Arxiv og amerikanske sikkerhedsinstitutter, at sårbarhederne stiger hurtigere, end de bliver lukket. Den teknologiske kompleksitet vokser – og dermed også risikoen.
6. Lovgivningen halter bagefter
EU har vedtaget nye krav til bilers datasikkerhed, men reglerne gælder kun nye modeller fra 2026 og frem. Millioner af biler på vejene i dag vil derfor køre videre uden effektiv beskyttelse. I praksis betyder det, at mange danskere, nordmænd og svenskere fortsat er afhængige af producenternes egen goodwill, når det gælder softwareopdateringer og sikkerhedspatches. Det er et hul i lovgivningen, som hackere forstår at udnytte.
7. Hvad du selv kan gøre
For bilister handler cybersikkerhed ikke om at frygte, men om at forstå. Man bør slette gamle apps, opdatere bilens software regelmæssigt og aldrig tilslutte ukendte enheder. Vær også skeptisk over for nøglefri adgang og tredjeparts-apps, som beder om tilladelser. Det er små skridt, men de kan forhindre store problemer. Som med din telefon gælder det: En bil, der ikke opdateres, er en bil på kompromis.
8. Fremtidens kamp mellem mekanik og kode
Om få år vil forskellen mellem elbiler og forbrændingsbiler være mindre teknisk og mere digital. Begge vil være afhængige af software, skyforbindelser og data. Derfor bliver cybersikkerhed en del af bilkøbet, ligesom service og forsikring. Den nye risiko på vejene handler ikke længere om fart eller førerfejl – men om kodefejl. Og ingen bilist kan længere sige, at de ikke blev advaret.
