Det er efterhånden svært at huske, hvordan det var at køre bil uden en skærm, der bipper, blinker og fortæller, hvor mange meter der er til nærmeste rundkørsel.
Lige nu læser andre
For mange er infotainment-systemet blevet lige så vigtigt som koppholderen, og i dag er kampen om, hvem der skal styre skærmene, næsten lige så dramatisk som et realityshow på TV3.
Samtidig er vi blevet så afhængige af telefonerne, at de nærmest fungerer som ekstra lemmer. Ingen går ud ad døren uden.
Hvilket måske også er grunden til, at bilproducenter i stigende grad ser telefonen som den egentlige hjerne bag køreoplevelsen.
Apple har længe været med i spillet gennem CarPlay.
For mange bilister er det blevet standarden, der sørger for, at Spotify spiller uden afbrydelser, og at man kan diktere en besked til kæresten uden at tage hænderne fra rattet.
Nyt kapitel for CarPlay
Læs også
Nu tager Apple skridtet videre. Den næste generation hedder CarPlay Ultra og integrerer sig i bilen på et niveau, som vi ikke har set før, skriver Bilmagasinet.
Hvor den gamle version mest holdt sig til infotainmentskærmen, spreder Ultra sig ud til hele kabinen.
Aston Martin bliver først ude, men kun på modeller solgt i USA og Canada. Flere andre mærker står dog klar i kulissen, og Apple har lagt op til, at Ultra bliver en central del af fremtidens biloplevelse.
Telefonen tager styringen
CarPlay Ultra gør det muligt for en iPhone at styre langt mere end musik og navigation.
Systemet overtager blandt andet instrumenthuset foran føreren, hvor alt fra hastighed og omdrejningstal til dæktryk og temperatur vises via Apple’s brugerflade.
Læs også
I modsætning til Googles Android Automotive, der fungerer som et komplet indbygget system, kræver CarPlay Ultra stadig en iPhone 12 eller nyere for at virke.
Ud over instrumenteringen får bilister adgang til en samlet brugeroplevelse, hvor klimaanlæg, radio og køreprogrammer smelter sammen med de klassiske funktioner fra telefonen.
Betjeningen sker via touchskærm, knapper på rattet eller stemmestyring.
Skærmene er slagmarken
For Apple handler det i høj grad om at udviske grænsen mellem bilens software og telefonens interface. På den måde placeres iPhonen centralt i selve køreoplevelsen.
CarPlay Ultra viser dermed, hvor meget magt techgiganterne kan få i bilbranchen. Kampen om skærmene er for alvor i gang – og Apple har netop taget førerpladsen.