Undgå dette ekstraudstyr, når du køber en brugt bil

Udstyrsniveauet i brugte biler kan variere markant – selv inden for samme model. Så hvilke ekstraudstyr bør man sige ja til, og hvilke bør man holde sig fra?

Når man sammenligner priserne på brugte biler med gennemsnitlige motorer og få fejl med prestigefyldte luksusbiler spækket med ekstraudstyr, kan man hurtigt opdage, at priserne på de to biltyper nærmer sig hinanden over tid.

Da de var nye, var der en fem- til ti-dobbelt prisforskel mellem en Suzuki SX4 S-Cross og en luksussedan med 6, 8 eller 12 cylindre. Men i dag er der rift om den 1,6-liters atmosfæriske Suzuki, mens de tidligere topmodeller i luksussegmentet oplever et voldsomt værditab og har svært ved at finde nye ejere.

Vedligeholdelsesomkostninger afgør prisen

Brugtbilmarkedet prissætter primært biler ud fra forventede vedligeholdelsesomkostninger. Jo færre ting, der kan gå i stykker, jo bedre. Men hvem har lyst til at sidde i en bil, der føles bar og forældet i teknologi og udstyr? Mediet CarNet har samlet en liste over attraktive, men risikable – og i nogle tilfælde uundgåelige – ekstraudstyr.

Airbags: Fire er bedre end to – seks er endnu bedre

I modsætning til aircondition, elruder og centrallås, som man bruger dagligt, håber vi aldrig at få brug for airbags. Men de er livsvigtige sikkerhedsfunktioner – især i nutidens travle trafik.

Siden begyndelsen af 1990’erne er airbags blevet mere almindelige. Først kom frontairbags til fører og passager, senere sideairbags foran og bagi, gardinairbags, knæairbags og centerairbags.

Da airbags kan udløses selv årtier efter bilens produktion og ikke kræver vedligeholdelse, er det klogt at vælge en bil med mindst to front- og to sideairbags. Når de er kombineret med selestrammer og korrekt justerede seler, redder de liv ved alvorlige ulykker.

Servostyring: Komfort og sikkerhed i ét

Mindre biler fik først servostyring som standard omkring 1997-1998 – eksempelvis ved overgangen fra Golf III til Golf IV og Toyota Corolla E11 til E12. Enkelte små modeller uden servostyring fandtes dog endnu længere.

Disse bør man undgå af tre grunde:

1. De er besværlige og trætte at styre ved bykørsel og parkering – og udgør en sikkerhedsrisiko.
2. Ved pludselige manøvrer er styringen upræcis og kræver meget arbejde – uden støtte fra ESP.
3. De er sværere at sælge igen. Køberne ved godt, at manglende servostyring er et stort minus.

ESP (Elektronisk stabilitetskontrol)

ESP hjælper med at holde bilen på sporet, hvis den skrider. Systemet bremser automatisk på enkelte hjul for at rette bilen op – og kan redde liv i farlige situationer.

ESP blev først standard i Mercedes-Benz A-Klasse (W168) i 1997, efter at den væltede i en elgtest. I Vesteuropa blev systemet hurtigt udbredt mellem 2000 og 2006. I Østeuropa og Danmark er det først blevet almindeligt efter 2010. ESP kan ikke eftermonteres, så køb en bil med det – især hvis du kører meget.

Aircondition: En nødvendighed, ikke en luksus

Tidligere kostede aircondition næsten det samme som en halv mikrobil. I dag koster det kun nogle få tusinde kroner, men ikke alle biler – selv nyere – har det som standard.

Ved brugtkøb bør du tjekke, at systemet faktisk virker: se efter aircondition-rør, kompressor og køler i motorrummet. Et ikke-fungerende anlæg kræver ofte mere end bare “en opfyldning”.

Et typisk aircondition-problem kan nemt koste mellem 1.500 og 2.000 kroner – men ofte langt mere. Reparation af koblingen kan koste 8.000–10.000 kroner, og udskiftning af kompressor kan være endnu dyrere. Hvis det blot var en billig løsning, havde sælgeren formentlig allerede ordnet det.

Elektronisk affjedring: Komfort med risiko

Mange tyske biler – selv i mellemklassen – fås med adaptive støddæmpere, der tilpasser sig vejens forhold. Men de er dyre at udskifte.

Almindelige støddæmpere kan fås fra omkring 300 til 750 kroner stykket. Elektronisk styrede koster derimod ofte mellem 3.400 og 4.200 kroner pr. stk.

Udskiftning af fire kan koste mellem 9.500 og 15.000 kroner mere end standardkomponenter. Man får godt nok en lækker køreoplevelse – men kun så længe systemet virker.

Luftaffjedring: Drømmeagtig komfort, dyre problemer

Luftaffjedring findes i luksusbiler, SUV’er og nogle mellemklassebiler. Den justerer selv bilens højde, og komforten er i top – så længe det virker.

En enkelt luftfjeder til en premium SUV koster typisk mellem 5.000 og 5.700 kroner. Hertil kommer udgiften til kompressoren, som let kan koste 4.750 kroner eller mere.

Ved prøvekørsel: Hæv bilen og se, om den holder højden. Hvis den synker efter få minutter, kan det være tegn på store fremtidige udgifter. Nogle modeller har repkits, men reparation er stadig kostbar.

Citroëns hydropneumatiske affjedring (som i C5 fra 2008–2017) er et mere pålideligt og billigere alternativ, der giver mange af luftaffjedringens fordele uden den samme økonomiske risiko.

Konklusion

Når du køber brugt bil, så vælg de udstyrspakker og teknologier, der:

• Øger sikkerheden (f.eks. airbags, ESP, servostyring)
• Forbedrer komforten uden store vedligeholdelsesudgifter (f.eks. fungerende aircondition)

Men vær på vagt overfor:

• Luftaffjedring
• Elektronisk dæmpning
• Ikke-fungerende aircondition

De kan gøre en ellers god handel til en dyr fornøjelse.