Trend DK
Forside Mobil Apple advarer iPhone-brugere i 100 lande: ‘Du er offer for...

Apple advarer iPhone-brugere i 100 lande: ‘Du er offer for spionsoftware’

Apple advarer iPhone-brugere i 100 lande: ‘Du er offer for spionsoftware’
Foto: Shutterstock

Apple har været nødt til at advare en lang række brugere i 100 lande, som har været udsat for spionage.

Lige nu læser andre

Apple har informeret iPhone-brugere i 100 forskellige lande om, at deres enhed er blevet inficeret med spionsoftware.

Det drejer sig sandsynligvis om Pegasus, der er en særlig type spionsoftwar, der er udviklet af den israelske virksomhed NSO Group. Apple nævner kun denne spyware ved navn, men oplyser ikke nærmere, hvordan virksomheden er kommet frem til, hvem der står bag angrebene.

I meddelelsen står der, at ofrene straks bør tage visse forholdsregler, såsom at aktivere Lockdown Mode, installere den nyeste iOS-opdatering og opdatere øvrige Apple-enheder.

Blandt ofrene er hollandske Eva Vlaardingerbroek, som har delt hele beskeden fra Apple på platformen X. Hun oplyser, at hun har modtaget beskeden via iMessage samt en e-mail fra Apple og har set en advarsel på sin Apple ID-side. Det skriver mediet Bright.

Pegasus

Pegasus bruges til målrettede angreb. Disse angreb er relativt dyre at gennemføre, og derfor behøver den gennemsnitlige iPhone-bruger ikke at være bekymret. De personer, der har modtaget Apples advarsel, er med stor sandsynlighed specifikke mål.

NSO Group sælger denne spyware til statslige myndigheder til brug i kampen mod kriminalitet og terrorisme. Hvad det vil sige er, at der ikke er den store risiko for, at den almene dansker ender med at blive udsat for et angreb med denne software.

Det er dog vigtigt at slå fast, at det ikke betyder, at man kan vide sig helt sikker. Der er altid en risiko for, at man ender med at blive udsat for spy- eller malware. Det er netop derfor, at det er uhyre vigtigt at sørge for, at du altid holder dine enheder opdateret.

Har du ikke installeret den seneste version af iOS på din iPhone, har du derfor fået endnu en grund til at gøre det. På den måde kan du bedre sikre, at du ikke ender med at blive udsat for et angreb fra en ondsindet hacker eller deslige.

Læs også

Ads by MGDK