Mikkel Christensen
De skulle gøre nettet grønt og effektivt – men nu truer datacentrene selve strømforsyningen, de lever af.
AI kræver mere strøm end nogensinde før
Ifølge Reuters kan datacentre alene bruge op mod 9 procent af USA’s samlede elforbrug i 2030. AI-træning og cloud-tjenester driver en eksplosion i strømforbrug, som energisektoren kalder “uholdbar”.
En infrastruktur bygget på usynlig energi
Bag hver søgning, video og chatbot ligger et globalt netværk af datacentre. Ifølge Bloomberg steg det samlede forbrug i 2024 til 415 terawatt-timer – mere end hele Storbritanniens elbehov. Og det dobles inden 2030.
Investorerne ser strøm som guld
Reuters rapporterer, at BlackRock og Nvidia har købt Aligned Data Centers for 40 milliarder dollar. AI’s energisult har gjort datainfrastruktur til et nyt finansielt våben.
Køling, kabler og kontrol
Køling kræver vand – masser af det. I Arizona og Texas vokser modstanden mod nye AI-centre, fordi de presser lokale vandreserver. Samtidig flytter datagiganter mod køligere egne som Finland og Island for at skære i udgifterne.
Europa halter efter – men mærker presset
Ifølge EU’s energidirektorat risikerer kontinentet at mangle både strøm og kapacitet. Flere medlemslande forbereder nu afgifter eller “dataskatter” for at dæmpe væksten. Men uden centrene kollapser digitaløkonomien.
Kinas datacenter-offensiv
Kina bygger tusindvis af datacentre som led i sin AI-strategi. Ifølge Reuters forbinder regeringen energi, sikkerhed og teknologi i ét system – en model, som Vesten ikke kan matche uden statslig styring.
Den grønne illusion
Techgiganterne lover “klimaneutrale datacentre”, men eksperter kalder det greenwashing. Selv med vedvarende energi skaber varmeudledning, batterilagring og køling massive lokale miljøproblemer.
Når nettet ikke længere er gratis
AI’s kraft kræver strøm, jord og penge – og det får en pris. Fremtiden kan betyde dyrere abonnementer, langsommere cloud og nye konflikter mellem klima, kapital og kommunikation.
