Mikkel Christensen
Danmark indfører en digital aldersgrænse for sociale medier – men hvem skal egentlig håndhæve den? Og kan man overhovedet forbyde en generation at være online?
Et historisk digitalt forbud ser dagens lys
Regeringen har indgået en aftale, der forbyder børn og unge under 15 år at bruge sociale medier uden forældres tilladelse. Aftalen, som blev præsenteret af digitaliseringsminister Caroline Stage, får støtte fra De Konservative og De Radikale, mens venstrefløjen står udenfor. Målet er at beskytte børn mod skadelig adfærd online.
Et signal til tech-giganterne
Ifølge TV 2 skal aftalen sende et klart signal til platforme som TikTok, Instagram og Snapchat. Staten kræver nu, at tech-selskaberne indfører aldersverifikation og tager ansvar for, hvem der bruger deres tjenester. Danmark bliver et af de første EU-lande til at bruge den nye mulighed under EU’s Digital Services Act.
Forældre får en ny rolle i lovgivningen
Selvom forbuddet sætter en officiel aldersgrænse på 15 år, kan forældre give tilladelse ned til 13 år. Statsminister Mette Frederiksen kalder det “en balance mellem lovgivning og familiernes frihed til selv at bestemme”. Kritikere mener dog, at dispensationen reelt gør loven mindre effektiv.
Kritik fra forskere og opposition
SF’s Lisbeth Bech Nielsen kalder ordningen “en halv løsning”, fordi algoritmerne stadig påvirker børn under 15 – også med forældretilladelse. Eksperter fra Aarhus Universitet advarer ifølge DR Nyheder om, at overvågning og kontrol kan blive vanskelig at håndhæve teknisk.
Teknologien skal håndhæve loven
Forbuddet skal håndhæves gennem digital aldersverifikation, en funktion som EU allerede tester i flere medlemslande. Det kan betyde ID-tjek ved login eller scanning af pas. Ifølge Reuters Tech arbejder flere sociale medier på systemer, der kan skelne mellem børn og voksne via AI og biometriske data.
Et voksende europæisk fænomen
Flere lande som Frankrig og Spanien overvejer lignende grænser. I Holland har parlamentet netop fremsat et forslag om 16-årsgrænse på TikTok. Danmark placerer sig dermed i front for en ny digital børnepolitik, hvor tech-regulering og forældreret mødes.
Grænser i en grænseløs verden
Lovforslaget rejser et grundlæggende spørgsmål: Kan man sætte en juridisk grænse for digitalt liv? Sociologer peger på, at børn i stigende grad lever sociale liv online, og at et forbud kan skabe parallelle digitale fællesskaber uden for myndighedernes kontrol.
Et forbud, der definerer fremtiden
Selvom loven handler om børn, kan den blive skelsættende for hele Europas digitale fremtid. For første gang kobles teknologi, etik og lovgivning i én samlet ramme. Danmark tester dermed grænsen for, hvor meget staten skal – og kan – bestemme i den digitale tidsalder.
