Mikkel Christensen
Europa vil være selvforsynende med AI-chips – men under overfladen truer en ny energikrise, som kan gøre digital frihed til en dyr fornøjelse.
En digital kapløb på steroider
EU har lanceret en massiv plan for at blive uafhængig af amerikanske og kinesiske chip-producenter. Ifølge Reuters har mere end 70 virksomheder budt ind på at bygge såkaldte AI-gigafabrikker i Europa. Men bag planerne gemmer sig en udfordring, ingen taler højt om: strømmen.
Chipdrømme kræver megawatt
Hver ny chipfabrik bruger energi som en mindre by. Bloomberg advarer om, at Europas samlede elforbrug kan stige med op til 10 % frem mod 2030 alene på grund af AI-produktion og datacentre. Samtidig presser EU på for at blive klimaneutral. To mål, der trækker i hver sin retning.
Grøn teknologi med sort aftryk
Politikere taler om “grøn AI”, men eksperter fra European Energy Council peger på, at halvdelen af chipproduktionens strøm i dag stammer fra kul og gas. Lande som Tyskland og Polen er afhængige af fossile kilder, hvilket gør EU’s grønne profil mere symbolsk end reel.
Danmark i front – men også under pres
Store datacentre fra Google, Meta og Apple har allerede fordoblet Danmarks elforbrug fra IT-sektoren siden 2020. Ifølge Energistyrelsen kan de nye AI-projekter alene kræve en tredjedel af landets planlagte grønne kapacitet inden 2030.
Politisk prestigeprojekt
EU’s chip-strategi handler ikke kun om innovation, men om geopolitik. Bruxelles vil vise, at Europa kan stå på egne ben. Men når el-priser og CO₂-kvoter stiger, spørger flere i industrien, om den digitale uafhængighed reelt ender som en økonomisk belastning.
AI’s appetit vokser hurtigere end planerne
Ifølge Euractiv har EU’s egne eksperter advaret om, at energiforbruget fra AI-træning kan fordobles hvert år resten af årtiet. En enkelt sprogmodel som ChatGPT kræver millioner af kilowatt-timer – og mængden vokser eksponentielt.
Grøn regulering møder grå virkelighed
EU’s løsning hedder energieffektive chips, men selv de mest avancerede designs løser ikke den underliggende udfordring: datamængden. Jo mere effektiv teknologien bliver, desto mere bruger vi den – et klassisk paradoks, som forskere kalder “Jevons-effekten”.
Et valg mellem data og klima
Europa står nu med et grundlæggende spørgsmål: Kan man bygge digital suverænitet uden at tømme strømnettet? AI-kapløbet handler ikke længere kun om innovation, men om, hvor meget energi et kontinent er villigt til at betale for sin teknologiske frihed.
